Voldtægt er ikke offerets skyld

Jeg skriver ind til BU-avisen, da jeg her forleden sad og så DR’s nye dokumentar “Voldtaget”. I dokumentarfilmen fortalte 6 kvinder deres voldtægts historier, og fælles for dem var følelsen af ensomhed efter overgrebet. At samfundet, familie og venner ikke forstod følelsen og tomheden efter oplevelsen af voldtægt, og derfor ikke støttede ofrene. Den samme dag stødte jeg ind i en artikel med overskriften: “Hver tredje dansker mener, at letpåklædte kvinder har større risiko for voldtægt”. Lige pludselig dannede der sig tanker i mit hovede. Hvorfor er det at vores moderne samfund, har det med putte alt skylden over på voldtægts ofret? Er det virkelig ens egen skyld, hvis man bliver voldtaget? Tør voldtægtsofre virkelig at anmelde en voldtægt, hvis der er risiko for at samfundet, familie og venner går i mod dem?

Derfor begyndte jeg at søge mig frem, indtil jeg fandt dette: Cirka 2000 danske kvinder bliver voldtaget hvert år, og det betyder at 3 ud af 4 voldtægter ikke bliver meldt. Det undrer mig helt vildt. Er det virkelig så svært, at komme ud med voldtægter i Danmark?

Det tror jeg. Jeg tror, at vi gør det svært for ofre, at anmelde en voldtægt, da det er en ting mange ser ned på, og har fordomme om. Jeg synes, det er forfærdeligt at vores samfund, ikke støtter voldtægtsofre, men derimod kommer med argumenter der modsiger dem. Det undrer mig ikke, at voldtægtsofre har svært ved at anmelde en voldtægt, når der er så stor chance for, at samfundet går imod dem.

Jeg synes, at hver tredje dansker skal tage sig sammen og indse, at en voldtægt er en voldtægt, uanset påklædning eller opførsel. Et nej er et nej, uanset påklædning eller opførsel. Der er INGEN undskyldninger for voldtægt, og det er ALDRIG offerets skyld.

Hvis Danmark skal holde fast i titlen som det lykkeligste land, må vi tage os sammen og leve op til den, og en god start er nok at støtte hinanden. På den måde kan vi også sørge for, at voldtægtsmænd bliver anmeldt, og ender bag tremmer. Så behøver danske kvinder heller ikke være bange for at have “for udfordrende” tøj på, når de trisser rundt i gaderne fredag aften.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *