Skoleelever oplyser på en alternativ måde

En gruppe skoleelever aktionerede på Kultorvet for at gøre opmærksom på de mange børn, der hvert år bliver giftet væk mod deres vilje. Det fiktive brudepar vakte stor opmærksomhed og der kom mange reaktioner på aktionen.

Skrevet af Olivia Lema

Det er en hel almindelig mandag i marts. Det er koldt, gråt og blæsten hviner i ørene. På kultorvet er der den sædvanlige eftermiddagsstemning, ældre mennesker går rundt og hygger sig. Skole elever kigger i butikker på vej hjem fra skole, og træder forbi de hjemløse, der ligger på gaden. Jeg kan høre sælgere på gaden der råber, og en mand kommer hen til mig for at tilbyde mig nogle tulipaner. Som sagt er det en hel almindelig grå mandag. Men alligevel er der noget anderledes ved denne dag. Midt inde på torvet står der 10-12 teenagere med skilte og udklædning. I midten er der to unge, der har masker på. Den ene har en hvid brudekjole på og den anden er iført jakkesæt. Deres masker skal forstille en gammel mand og en ung pige. Jeg står 7 meter væk fra de unge, men jeg kan mærke at jeg bliver interesseret. De står og vifter med skiltene, og der kommer flere og flere mennesker til. Nogle snakker med de unge, og andre står og kigger interesseret. På deres skilte står der citater som “Ville du gifte din datter væk?” og “Hvert andet sekund bliver en ung pige tvunget til ægteskab”.

Skærmbillede 2016-03-18 kl. 13.40.25

 

Den første jeg snakker med er en mand der hedder Vagn. Vi snakker om emnet ‘tvangsægteskaber’ og hvorfor de unge har valgt at gøre som de gør. Vagn synes ikke at en 16 årig pige er et barn, og derfor mener han at hun også har lov til at gå i seng med en mand over 18. “Så har de vel også retten til at blive gift” siger han. Han er enig i at det er en ubehageligt ting, også fordi at tvangsægteskaber kan gå helt ned til 5 års alderen. “Det er selvfølgelig et problem man skal gøre noget ved, men det er jo oftest noget der forgår mest i de arabiske lande og i østen. Nu har vi jo en del af befolkningen her i Danmark, der er frygtelig negative over for dem. De kan jo ikke gøre en skid uden de bliver udvist. Det virker lidt usmageligt synes jeg.” Siger Vagn.

“Jeg synes at hvis de er gift og venter børn/har børn skal de ikke skilles ad, de skal have hjælp. Det er helt forkert at man skiller ægtepar ad, så snart den ene er mindreårig. Hvis der er vold i ægteskabet skal de ikke skilles, de skal bare have noget hjælp.

Aktioner som denne er god fordi det viser at i gider gøre noget ved det. Det viser at i har et personligt engagement det er det vigtigste.

Skærmbillede 2016-03-18 kl. 13.40.18          Skærmbillede 2016-03-18 kl. 13.40.11

 

Den næste jeg snakker med hedder Randi. Hun står og kigger på alt hvad de unge gør, øjne fyldt med interesse. Hun synes det er fantastisk at unge gider gøre opmærksom på ting som dette. Randi synes også det er en rigtig dårlig ide at skille et ægtepar ad, så snart den ene er mindreårig. “Jeg synes ikke at vi skal starte en konflikt. Man skal trappe den ned i stedet for. Herre gud luk øjnene Danmark. Jeg synes ikke vi skal være så slemme efter andre fra en anden kultur. Hvis der er vold i ægteskabet skal manden bare have nogle klø, og sæt ham på den første færge”, siger hun.

Vi snakker om det med at mange unge piger bliver seksuelt misbrugt, og der kan Randi ikke se den store forskel fra mennesker som os. “ Alle kvinder der bliver dårlig behandlet skal have hjælp og støtte.” Imens Randi går videre med sit, står jeg i kulden og iagttager de mennesker der går forbi. Mon de har forstået budskabet, og om det sætter nogle tanker igang? Lige så hurtigt som aktionen startede, pakker de unge nu sammen, og er klar til at sige tak for idag. Nu er det bare de mange mennesker der skynder sig forbi, for at nå sit tog.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *