Informations karavanen på Højbro Plads

Vi følger en skole aktion på Højbro Plads, en drengegruppe fra Børneuniversitetet tager ud og informere danskere om et voksende problem i Danmark. Voldtægt!

Skrevet af Isak Noa Østergård Nielsen

De stiger ind i bussen, der er proppet til det yderste. Den klassiske lugt af bus som alle børn hader fylder bussen og torturerer de medkørende. Klokken er lidt over 11, da drengegruppen fra Børneuniversitetet stiger af bussen og sætter kursen mod Højbro plads. De sætter foden ind på strøget og straks mærkes lugten af de grå duer, der fløj om folk som gribbe. Gruppen går gennem gaderne på strøget imellem de mange madsteder og souvenirbutikker. Da de ankommer til deres plads lidt væk fra storkespringvandet, står der nogen med et gult logo på deres tøj og spørger folk på gaden. Det er Amnesty International, dem der er hele grunden til, at de har dette skoleprojekt, hvor de skal ud og spørge folk. Amnesty er inspirationskilden i deres skoleprojekt. De står præcis der hvor de havde tænkt sig. Efter at have stået i lang tid og været sure på Amnesty International og ventet på de skulle gå, beslutter gruppen sig for, at de går over på den anden side af storkespringvandet.

 

Efter de havde spist gik de igang med at stoppe fremmede på gaden og stille dem spørgsmål. Gruppen deler sig op i to og går hen på hver deres gade. De står lidt og prøver at overvinde sig selv til at gå hen og stille spørgsmål til en fremmede. Det hjælper ikke, at de fleste af dem går som om de flygter fra et monster. De går i gang med at spørge folk efter at have overvundet sig selv, de fleste er meget venlige og imødekommende over for spørgsmålene. Der er dog mange, der bare svarer med et stift “Nej!”, andre var turister og så snart man taler til dem sagde de “No danish”. Man kan dog godt se på drengene, at de synes at det var fedt at kunne diskutere og udspørge folk som man ikke kender. Efter omkring 2 timer bevæger drengegruppen sig tilbage mod deres skole.

 

Alt i alt var det en succesfuld aktion, selvom de kunne have snakket med flere, var dem der svarede meget åbne og talte meget efter hvert spørgsmål. Jeg spurgte Victor André Frédéric, hvordan han syntes aktionen var gået. Han sagde: “Det var en fed oplevelse og jeg syntes at det er gået godt”    

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *