Her går grænsen

Voldtægt er et meget stort emne at tage fat i, men som mange andre synes jeg, at det er en virkelig modbydelig ting, når man gør noget mod folks vilje. Derfor er jeg nødt til at skrive dette læserbrev!. Et nej er et nej, og det er der bare nogen, som ikke kan forstå. Jeg tænker naturligvis over de forfærdelige episoder der af og til finder sted i København, hvor jeg bor. Og selvfølgelig tænker jeg mig om, når jeg er i byen sent og skal hjem fra en fest. Jeg går altid sammen med nogle jeg kender.

Milla Mølgaard skriver i Politiken d.13 april 2015, om de her fire piger Mona, Lea, Louise og Naja som alle fire er blevet voldtaget. I 3 ud af de 4 historier har pigerne været påvirket af alkohol, og det har enten været en de kendte eller en fyr de har mødt i byen. Fælles for dem alle er, at de ikke havde regnet med, at det var sådan en voldtægt var. De havde tænkt voldtægt som en fremmed kvinde, der blev overfaldet på gaden og truet på livet.

“For mig var voldtægt noget, hvor en mand springer ud af en busk, og overfalder en vildt fremmed kvinde. “ Siger Naja, en af de fire piger der udtaler sig i artiklen.

Jeg synes, det er vigtigt at vi som samfund, forstår at det lige så meget er voldtægt, hvis ens kæreste drikker en fuld og tvinger en til sex, som det er hvis man fx. bliver overfaldet på gaden. Der er mange som ikke kan forsvare sig selv og sige fra, fordi de enten er blevet dopet eller er meget beruset.

De skriver også, at de har været i tvivl, om de skulle anmelde det, fordi at de ikke havde nok beviser. Jeg synes, det er virkelig forfærdeligt at en kvinde/mand, som er blevet udsat for voldtægt, ikke tør at anmelde det, fordi de er bange for ikke at blive taget seriøst, eller at de vender den om på offeret, og spørger ind til om man ikke også var lidt fuld eller “Er du nu sikker på, at du ikke lagde op til det?”.

Så jeg syntes helt sikkert, at voldtægt er noget, der skal tages mere seriøst, og at det ikke er noget man skal være flov over.

 

Skrevet af Sally Garp

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *