Essay om barnebrude

Tusindvis af flygtninge har strømmet til Danmark de sidste mange måneder. Børn og voksne flygter fra krig og dårlige vilkår. Ind imellem gemmer der sig de såkaldte ‘barnebrude’. En optælling viser, at der i Danmark i øjeblikket er indkvarteret 27 mindreårige, som har en ældre ægtefælle. For det meste en mindreårig pige, som er gift med en langt ældre mand. Ofte er disse barnebrude tvangsgiftet bort af familien på grund af fattigdom. Piger helt ned til ned til 4 år, giftes bort. Mange bliver slået, voldtaget og generelt behandlet forfærdeligt. De lever i mandsdominerede kulturer og har ingen stemme, intet valg.

Men der findes også andre eksempler på barnebrude. F.eks. kom et asylsøgende par til Danmark bestående af en 17-årig pige og hendes 26-årige mand. De er gift frivilligt og nægter at skilles, fordi kærligheden er grundlaget for deres ægteskab. Men her i Danmark accepterer vi ikke barnebrude, har Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg meldt ud. Hun mener de asylsøgende skal lære om ‘danske værdier’. Før i tiden har vi taget hensyn og vurderet hvert enkelte ægteskaber med mindreårige individuelt. Men tiden har ændret sig.

Støjberg vil skille alle ægteskaber, hvor en eller begge partnere er mindreårige. Det betyder at parret bliver skilt ad og placeret på hver deres asylcenter. Adskillelsen gælder for alle par, ligegyldigt om parret kommer med eller uden barn. Men passer adskillelse af to partnere til vores såkaldte værdier i Danmark? Os danskere, der går ind for ligestilling og retten til selv at vælge sin partner ligegyldigt hvilket køn man har. Barnebrudene kommer fra en anden kultur, et andet samfund med andre normer og det accepterer vi åbenbart ikke. Det er da alligevel utroligt at vi skal sætte en stopklods for anderledes kulturer, os frisindede danskere.

Jeg kan sagtens se meningen med adskillelsen i de fleste tilfælde, for langt de fleste barnebrude er tvunget til ægteskab baseret på familiens valg. Hvis en mindreårige kommer til Danmark med en langt ældre ægtefælle og man kan se vold og ubehag indgår i ægteskabet, kan jeg sagtens se fordelene ved adskillelsen. Men hvad hvis en mindreårig pige med to børn og sin ældre mand ved sin side, kommer til Danmark og så skal skilles?

Er det ikke lige lidt voldsomt at stå som teenager i et fremmed land med små børn og så skilles fra den eneste person man kender på forhånd? Jeg synes det er unfair at vi skal være så firkantede med regler, der kun har fokus på alder. Vi burde da behandle hver enkelte situation individuelt. Ingen af de asylsøgende par kommer med ens historier og baggrund i baggagen, det variere fra par til par derfor burde vurderingen også variere.

 

Skrevet af Cornelia Kallmoes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *