Er voldtægtsofre ulykkelige i verdens lykkeligste land?

Det er stadig kun en brøkdel af de voldtægter, der finder sted i Danmark hvert år, som bliver anmeldt. Rapporten “Udsathed for vold offentlig og andre former for kriminalitet,” der blev udgivet i 2013 af det Kriminalpræventive Råd afslørede alligevel, at folk er blevet bedre til at anmelde voldtægtssager, men er det Danske Retssystem også blevet bedre til at håndtere dem?

Skærmbillede 2016-03-18 kl. 14.55.18

Voldtægt i Danmark

Ifølge Amnesty International bliver 4000 kvinder årligt udsat for tvunget samleje, dog bliver kun 4-500 af voldtægterne anmeldt. “Det er aldrig offeret skyld, når hun eller han bliver voldtaget,” siger 26-årige Valesca Rogge, praktikant hos Amnesty. “Det er vigtigt, at alle voldtægtsmænd får den samme straf, og at alle bliver dømt,” fortsætter hun under et interview på Københavns Rådhusplads, hvor fire ottendeklasser fra privatskolen Børneuniversitetet på Vesterbro har opstillet en bod med det formål at sætte fokus på voldtægter i Danmark, ved at henvende sig til forbipasserende og på den måde komme ud med deres budskab.

Det Danske Retssystem

Selv i et så velfungerende land som Danmark, er der ting, som kan forbedres – en del af dem kan findes i vores Retssystem, mener de fire ottende som står bag aktionen på Rådhuspladsen og interviewet med Valesca Rogge. “Landets behandling af voldtægtssager er noget, der er blevet vendt og drejet mange gange i medierne det sidste stykke tid, fordi det er vigtigt, at vi bliver ved med at tage emnet op, lige indtil vi ser markante forbedringer inde for området,” udtaler Ulrikke Gehl Skaufel, elev på Børneuniversitet og dermed også en del af projektet om menneskerettigheder med voldtægt og andre seksuelle overgreb som fordybelsespunkt. Grunden til, at Ulrikke siger, som hun gør, er på grund af det lave antal voldtægtssager hvert år, hvori at gerningsmanden bliver dømt, og sagen ikke bliver lukket før tid. “Det er kun omkring 70 voldtægtsmænd, som bliver dømt årligt,” forklarer Daniel Nydam, som også er elev på Børneuniversitetet og i løbet af projektforløbet har regnet lidt på forskellige tal om voldtægt i Danmark.

Folk er blevet bedre til at melde voldtægtssager til politiet

Rapporten “Udsathed for vold offentlig og andre former for kriminalitet,” der blev udgivet i 2013 af det Kriminalpræventive Råd, offentliggjorde også skræmmende tal om voldtægter: For eksempel var der omkring 200 anmeldte voldtægter om året i 1960, et tal der de seneste år er fordoblet, hvis ikke tredoblet, skriver Faktalink.dk.

Denne stigning skyldes ikke nødvendigvis, at der sker flere voldtægter nu til dags, end der gjorde for 20-30 år siden, men at folk er blevet bedre til at få dem anmeldt. Dette er i hvert fald en teori, som mange mennesker hælder til – også folk fra Danmarks centre for voldtægtsofre er overbeviste om, at der sagtens kan være noget om det. De oplever nemlig blandt andet i stigende grad, at kvinder som er blevet voldtaget kommer og snakker med dem og får altså gennem disse voldtægtsofre et indblik i, hvilke overvejelser kvinderne gør sig, før de melder deres sag til politiet.

 

Skrevet af Iben Agervig Carstensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *