Skoleelever i aktion for abort rettigheder

En gruppe unge har i fredags stillet sig op på Vesterbros torv, for at informere om abort, og samle underskrifter ind til Amnesty International.

Reportage af  Anna Grønkjær Sørensen

Det er forår på Vesterbros torv. Træerne er i sin spæde blomstring, og duerne flyver rundt i vinden som små flyvemaskiner. Det er koldt, men når jeg står blandt fem unge mennesker med lukkede øjne, i områder hvor solens lune stråler skinner os i ansigtet, bliver vi fyldt med glæde og skønne minder. Ved et lille kvadratisk bord med balloner og farverige billeder, står den lille gruppe unge, to drenge og tre piger. De har fået til opgave at lave en aktion, der informerer folk om abort i Irland. De har tænkt sig at samle underskrifter ind til Amnesty International, for at gøre en forskel, og hjælpe andre gode mennesker med at gøre det samme. Amnesty International er en organisation, der hjælper folk i nød, så de får det bedre, men de hjælper ikke kun, de folk der er i nød, de hjælper også dem som gerne vil gøre en forskel, ved at lave en hjemmeside, hvor man kan skrive under og støtte. Læs resten

Respons til læserbrevet “Ens skyld”

Læsebrev skrevet af Noah Molbech og Iben Carstensen

Jeg synes aldrig, at offeret kan være skyld i en , alene af den grund at et offer altid vil være et offer, ligemeget hvordan man vender og drejer en voldtægtssag. Hvis du spørger mig, er der aldrig nogen undskyldning for voldtægt – heller ikke udfordrende påklædning og flirtende opførsel er nok til, at en voldtægt er i orden. Voldtægtsofret har altid lov til atsige nej til sex, og selv hvis hun, eller han for den sags skyld, er for beruset til at kunne gøre det, er ikke engang det en undskyldning.

Læs resten

Er begge parter ansvarlige i en voldtægtssag?

Læserbrev af Gustav Tykesson Kuggas

Hvorfor ser så mange folk Voldtægt fra én side? Jeg synes, at det kan blive set fra mange sider: Voldtægten kunne for eksempel finde sted om aftenen og gå ud over en 16-årig pige, som har været ude og feste, og til sidst beslutter hun sig for at tage hjem. Det er mørkt udenfor, og det ser ikke ud til, at der er mennesker i miles omkreds. Hun har drukket og ser pludselig fire store mænd med tatoveringer, der står og taler. Hun føler sig social og får lyst til at tale med dem, men vågner op næste morgen i en andens hjem på et bord med blå mærker over det hele. Skulle hun ikke så også tage vare på sig selv? Det er et spørgsmål, som jeg har prøvet at besvare:

Læs resten

(U)skyldig

 

Jeg synes aldrig, at offeret kan være skyld i en voldtægtssag, fordi at et offer er et offer af en grund: Det er den person, som voldtægten er gået ud over.

Ligemeget hvordan man vender og drejer en voldtægtssag, er det i min optik umulig at finde nogen grund til at offeret skulle være medskyldig. Hvis man spørger mig er udfordrende påklædning og flirtende opførsel også langt fra nok til, at en voldtægt er i orden, da offeret altid har lov til at sige nej til sex, også selvom personen selv har lagt op til det.

Læs resten

Er voldtægtsofre ulykkelige i verdens lykkeligste land?

Det er stadig kun en brøkdel af de voldtægter, der finder sted i Danmark hvert år, som bliver anmeldt. Rapporten “Udsathed for vold offentlig og andre former for kriminalitet,” der blev udgivet i 2013 af det Kriminalpræventive Råd afslørede alligevel, at folk er blevet bedre til at anmelde voldtægtssager, men er det Danske Retssystem også blevet bedre til at håndtere dem?

Læs resten

Her går grænsen

Voldtægt er et meget stort emne at tage fat i, men som mange andre synes jeg, at det er en virkelig modbydelig ting, når man gør noget mod folks vilje. Derfor er jeg nødt til at skrive dette læserbrev!. Et nej er et nej, og det er der bare nogen, som ikke kan forstå. Jeg tænker naturligvis over de forfærdelige episoder der af og til finder sted i København, hvor jeg bor. Og selvfølgelig tænker jeg mig om, når jeg er i byen sent og skal hjem fra en fest. Jeg går altid sammen med nogle jeg kender.

Læs resten

Voldtægt er ikke offerets skyld

Jeg skriver ind til BU-avisen, da jeg her forleden sad og så DR’s nye dokumentar “Voldtaget”. I dokumentarfilmen fortalte 6 kvinder deres voldtægts historier, og fælles for dem var følelsen af ensomhed efter overgrebet. At samfundet, familie og venner ikke forstod følelsen og tomheden efter oplevelsen af voldtægt, og derfor ikke støttede ofrene. Den samme dag stødte jeg ind i en artikel med overskriften: “Hver tredje dansker mener, at letpåklædte kvinder har større risiko for voldtægt”. Lige pludselig dannede der sig tanker i mit hovede. Hvorfor er det at vores moderne samfund, har det med putte alt skylden over på voldtægts ofret? Er det virkelig ens egen skyld, hvis man bliver voldtaget? Tør voldtægtsofre virkelig at anmelde en voldtægt, hvis der er risiko for at samfundet, familie og venner går i mod dem?

Læs resten

Voldtaget af sin kæreste?

af Henry

Den danske minoritet

Vi står på Rådhuspladsen, og selvom solen titter frem for første gang i månedsvis, er det en kold formiddag. Den mest kendte offentlige plads i Danmark er midlertidigt formindsket pga. metrobyggeriet, der har hærget København siden 2009. Lugten af pølser og cement fylder pladsen, og mens det første indtryk lægger sig, kravler mine øjne op mod rådhustårnet, der skuer ud over København. Vi er en del af den danske minoritet her på pladsen i forhold til den udenlandske turistmajoritet, lyden af snak på alle fremmede sprog fylder pladsen et kameraklik ad gangen. Vi er her idag, fordi vi har projektuge om “My body my rights” og vores underemne er voldtægt. Så det er det, vores interviews handler om. Det er ikke ligefrem let at finde folk der vil se vores film, nok nærmere modsat. Vi går rundt og er på udkig efter folk vi kan spørge, og gætter os frem til deres dansktalende egenskaber. Som dagen slæber sig afsted, får vi langsomt hobet en del interviews op og da rådhusuret slår 3, mener vi, at vi er færdige…

Læs resten

Kampråb fra tastaturet

srv5